Undervisningen tager udgangspunkt i den unges uddannelsesplan, vi arbejder med faglige, sociale og personlige mål.
På E-sportslinjen imødekommer vi de unge, der interesserer sig for E-sport, ved at tilrettelægge en linje, hvor vi tager sporten seriøst, men også har fokus på sociale, kommunikative og personlige udfordringer. Vi arbejder med følgende temaer på E-sportslinjen:
- Strategi og analyse
- IT-kompetencer
- IT-reparationer
- Personlig udvikling
- Træning og dagsrytme
- Planlægning
- Kommunikation og ledelse
- Online-adfærd
- Streaming
- Sociale medier
E-sport bliver ofte forbundet med usund livsstil og inaktivitet, men på STU-SPIdS bliver det et rum uden energidrikke, sodavand, chips og slik. Vi har fokus på at dyrke en sport - og en del af dygtiggørelsen er arbejde med kommunikation, kost, søvn og motion.