Kostpolitik

Alle børn og voksne spiser dagens måltider på Lærkeskolen. Dvs. der medbringes ikke egne mad- og drikkevarer. Madlavningen er en del af undervisningen, og anvendes desuden som et forum for solokontakt.
Omkring kostens betydning for læringsevnen kan bl.a. henvises til Bräuner: ”Kost-indlæring-pædagogik”.

Der serveres følgende måltider
Morgen: mulighed for morgenmad
Formiddag: tilbud om mellemmåltid, frugt samt en hjemmebagt bolle
Middag: der tilstræbes tre dage med varm mad + to dage med smør-selv
Eftermiddag: tilbud om mellemmåltid

Der er dagen igennem fri adgang til frisk frugt.

Menuens opbygning
Der indkøbes som hovedregel kun økologiske madvarer.
Der laves madplan for en uge ad gangen, hvor maden er inspireret af årstidens frugt og grønt.
Så vidt muligt laves mad som alle må spise. Hvor religiøse forbehold respekteres.
Konsekvent ønske om vegetarisk mad respekteres efter aftale med hjemmet.
Det er tovholderens ansvar at indhente og synliggøre aftaler omkring det enkelte barns kost.
På lejrture og ved weekendåbent overholdes den almindelige kostpolitik så vidt muligt.

Undtagelser
Fødselaren må altid bestemme menu til skolen på sin fødselsdag.
Når vi spiser ude i forbindelse med ture og arrangementer.

Omkring servering og spisning
De voksne hjælper børnene med at øse realistiske og proportionerede portioner op.
Børnene opfordres til at starte med smagsprøver ved ukendte ting.
En smagsprøve er en miniportion, ca. 1 spiseskefuld.
Der spises ved 6-8 mandsborde sammen i gruppen.  Faste pladser kan aftales i perioder.
Man  spiser pænt og er rar at sidde sammen med.
Det tilstræbes, at børnene spiser, hvad de selv har øst op.
Det er et krav, at man indtager lidt fra hver hovedgruppe i måltidet (jf. dog evt. forbehold).
Efter måltidet hjælper man med at rydde af.
Tallerkener og bestik sættes i opvaskebakker på rullebordet.

Kontakt os

Heldagsskolen Lærkeskolen

Idégrundlag

Baggrunden for skolens oprettelse i 2000 var en erkendelse af at der igennem længere tid havde manglet et behandlingsorienteret skole og fritidstilbud til de børn som ikke kan rummes i folkeskolen eller dennes støtteforanstaltninger.

Læs mere

Seneste nyheder

20 nov 2015
Hej allesammen, nu har vi fået vores nye side online som i kan se her på siden. Dette har vi været meget spændte på, og er selvfølgelig super glade...