Fælles for alle

Spisning

Alle børn og voksne spiser frokost forarbejdet på Lærkeskolen. Der laves en alsidig madplan for en uge ad gangen. Derudover serveres morgenmad, formiddagsfrugt samt eftermiddagsdrik.
Hvis muligt deltager et barn i madlavningen. Denne aktivitet rummer gode muligheder for sproglig udvikling, opbyggelse af almen viden og kostforståelse.

Lærkeskolen indkøber som udgangspunkt økologisk mad.
Børn og voksne må ikke medbringe mad og drikke hjemmefra.

Lejrskoler
Alle lejrskoler har både skolefaglige og sociale formål.
Vi vægter lejrskolerne højt, da det falder naturligt at arbejde med bl.a. kammeratskabet og barn-voksen relationen. Lejrskolerne giver os endvidere mulighed for at vurdere, hvordan børnene fungerer væk fra de faste strukturer og holdepunkter.
Lærkeskolen har en årlig kanotur i Sverige på en uge for alle børn. Derudover et antal kortere lejrskoler, som er relateret til de fagfaglige fag.
De årlige ture til fx. det samme søsystem i Sverige, gør det muligt at barnet samt de voksne kan se den udvikling, der er sket i forløbne år.
Hvert andet år har børn fra 7. kl. og op mulighed for at deltage i en tur til 24 timers Le Mans.

Kontakt os

Heldagsskolen Lærkeskolen

Idégrundlag

Baggrunden for skolens oprettelse i 2000 var en erkendelse af at der igennem længere tid havde manglet et behandlingsorienteret skole og fritidstilbud til de børn som ikke kan rummes i folkeskolen eller dennes støtteforanstaltninger.

Læs mere

Seneste nyheder

20 nov 2015
Hej allesammen, nu har vi fået vores nye side online som i kan se her på siden. Dette har vi været meget spændte på, og er selvfølgelig super glade...